Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

Jagtuniverset ApS
Gamle landevej 4,
2600 Glostrup
CVR: 36086254
Etableringsår 2014
info@jagtuniverset.dk
Tlf.: +45 53 66 65 55

Jagtuniverset ApS består af både en fysisk butik på ovenstående adresse, samt denne webshop på www.Jagtuniverset.dk.

Nedenstående handelsbetingelser er gældende ved handel på www.Jagtuniverset.dk, og i vores fysiske butik i Glostrup. Du har også mulighed for at købe varer via webshoppen og afhente dem i butikken i Glostrup. Ønsker du at fortryde eller ombytte en varer, som er købt via webshoppen, så skal du udfylde vores standard fortrydelsesformular, kan du enten vælge at gøre det via webshoppen, eller ved fremmøde i butikken på ovenstående adresse. 

Oplysninger om betaling

Alle priser på www.Jagtuniverset.dk er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser.
Når du handler med www.Jagtuniverset.dk indgås aftaler på dansk.

Når du handler på www.Jagtuniverset.dk er det muligt at betale med følgende betalingskort:
Dankort, Visa/Dankort, eDankort, Visa Electron, Maestro, MasterCard, Visa, JCB, UnionPay, og American express.

Ved brug af Dankort, Visa/Dankort og eDankort er der ikke pålagt gebyr ved handel på Jagtuniverset.dk.

Gebyrinformation
Ved brug af dansk udstedte Visa Electron, Maestro, MasterCard (debet og kredit), og Visa (debet og kredit), er gebyret bestemt af købsummen og udgør 1,50 %, dog minimum 0,70 kr. pr. transaktion.

Ved brug af udlandsk udstedte MasterCard og Visa, er gebyret bestemt af købsummen og udgør 2,90 %, dog minimum 1,95 kr. pr. transaktion.

Ved brug af JCB og UnionPay kort er gebyret bestemt af købsummen og udgør 3,75 %, dog minimum 1,95 kr. pr. transaktion.

Ved brug af dansk udstedt American Express kort er gebyret bestemt af købsummen og udgør 1,25 %, dog minimum 0,70 kr. pr. transaktion.

Ved brug af udlandsk udstedt American Express kort er gebyret bestemt af købsummen og udgør 3,75 %, dog minimum 1,95 kr. pr. transaktion.


Jagtuniverset ApS tilbyder ikke at købe pr. efterkrav.
Så fremt du ønsker at betale via en bankoverførsel er dette muligt mod et gebyr på 10 DKK.
OBS! Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

Det aftalte beløb hæves først på dit kort, når varerne sendes fra www.Jagtuniverset.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. 


Særlige vilkår for betaling
Ved køb af tjenesteydelser hos www.Jagtuniverset.dk accepterer køber, at der sker forudbetaling. Se nærmere om betalingsfrist mv. i beskrivelsen af den enkelte tjenesteydelse.

For jægere som deltager på vores ture, eller med andre arrangører tilbyder vi, at varetage opgaven med at tilvejebringe et tysk jagttegn samt forsikring. Dette er forbundet med et håndteringsgebyr* på 175 kr.


*Håndteringsgebyr omhandler tidsforbrug medgået til indsamling af relevante dokumenter, fremsendelse af dokumentation til samarbejdspartnere i Tyskland, bankoverførsel til Gothaer forsikring samt Jagdbehörde, modtagelse, kvalitetssikring og udlevering af jagttegn til den enkelte deltager.

Levering

Ved køb på www.Jagtuniverset.dk kan du vælge at få din pakke sendt med GLS Danmark.  

Ordre afgivet på hverdage pakkes og sendes normalsvis inden for 24 timer. I disse tilfælde er leveringstiden 2-3 hverdage.

I særlige tilfælde, hvor varen skal bestilles hjem, da kan leveringstiden være længere. Er leveringstiden over 1 uge, så vil Jagtuniverset kontakte dig med yderligere information om forventet leveringstid.

Ved køb af jagttegnskursus eller jagtrejse vil du modtage henholdsvis en kursusbeskrivelse eller en rejsebeskrivelse. Denne udgør ligeledes, sammen med ordrebekræftigelsen, dit bevis for købet.
 

Fragtprisen afhænger af pakkens vægt og størrelse. Vi levere overalt i Danmark. Herunder kan du se, hvad din forsendelse koster:

  • Pakker mellem 0-2 kg 39 DKK
  • Pakker mellem 2-5 kg 49 DKK
  • Pakker mellem 5-10 kg 59 DKK
  • Pakker mellem 10-20 kg 69 DKK

Vi tilbyder fri fragt ved køb over 599 DKK.


Ved køb på Jagtuniverset.dk er det muligt at vælge at afhente din ordre i vores fysiske butik på vores adresse:
Jagtuniverset ApS
Gamle landevej 4
2600 Glostrup. 

Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på www.Jagtuniverset.dk. 
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag:
 

  1. har modtaget din vare i butikken eller med posten
  2. får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
  3. får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

 
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at sende en email til info@jagtuniverset.dk,eller ved at ringe på telefon (+45) 53 666 555. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Linket finder du medsendt din ordrebekræftelse og nederst i dette dokument.


Link til fortrydelsesformular

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Ved afbud til købt jagtrejse 
Jagtuniverset ApS tilbyder ekstraordinært muligheden for at ved afbud op til 1 måned før afrejse, da refunderes 50% af jagtens pris. Ved senere afbud end 1 måned før afrejse refunderes jagtens pris ikke. Prisen for jagttegn + forsikring + håndteringsgebyr* refunderes ikke.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder for våben og ammunition. 
Udgifterne for returnering via post dækkes ikke af www.Jagtuniverset.dk - Returnering kan foretages ved personligt fremmøde på adressen:


Jagtuniverset ApS
Gamle Landevej 4
2600 Glostrup

Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

  1. ​udførte ikke finansielle tjenesteydelser, hvis leveringen af tjenesteydelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at fortrydelsesretten ophører, når tjenesteydelsen er fuldt udført,
  2. levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg,
  3. levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.
  4. Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12: Fortydelsesretten bortfalder ved levering af tjenesteydelser i form af logi undtagen til beboelsesformål, transport af varer, biludlejningsvirksomhed, forplejning eller tjenesteydelser i forbindelses med fritidstilbud, når det følger af aftalen, på hvilken dato eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres.

 


OBS: Jagtuniverset ApS gør venligst opmærksom på, at kurser, jagtrejser og lignende tjenesteydelser købt på www.Jagtuniverset.dk lovgivningsmæssigt er undtaget fortrydelsesretten, når det følger af aftalen, på hvilken dato eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres. Jagtuniverset har dog valgt, at tilbyde 14 dages fortrydelsesret, samt mulighed for afbud af jagtrejser op til 1 måned før afrejse. Ved afbud op til 1 måned før afrejse, refunderes 50% af jagtens pris. Ved senere afbud end 1 måned før afrejse refunderes jagtens pris ikke.

 

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Ved afbud til købt jagtrejse 
Jagtuniverset ApS tilbyder ekstraordinært muligheden for at ved afbud op til 1 måned før afrejse, da refunderes 50% af jagtens pris. Ved senere afbud end 1 måned før afrejse refunderes jagtens pris ikke. Prisen for jagttegn + forsikring + håndteringsgebyr* refunderes ikke.


Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet eller ønsker ombytning, da skal varen enten sendes til nedenstående adresse: 
Jagtuniverset ApS
Gamle landevej 4
2600 Glostrup

Vi gør opmærksom på, at ved fortrydelse eller ombytning, da er du meget velkommen til personligt fremmøde på ovenstående adresse i butikkens åbningstid på hverdage 10-17.30 og lørdage 10-13.

Hvad skal jeg sende med tilbage?

Når du sender varerne retur til Jagtuniverset, så skal du i pakken vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere hvis, du ligeledes udfylder vores standard fortrydelsesformular og vedlægger i pakken, eller sender den via email til info@jagtuniverset.dk.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler på www.Jagtuniverset.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Varen sendes til:
Jagtuniverset ApS
Gamle landevej 4
2600 Glostrup

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt. Det er ikke et krav, men det letter vores sagsbehandling, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.
Husk! Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine (rimelige) fragtomkostninger.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Tjenesteydelser undtaget reklamationsret

Da kurser og jagtrejser er tjenesteydelser, har du ikke 2 års reklamationsret. Du bedes derfor kontakte os med det samme, hvis du oplever, at der er problemer eller mangler ved den købte ydelse.
Kontakt os hurtigst muligt på info@jagtuniverset.dk eller 53 666 555, og vi står klar til at hjælpe dig.

OBS: www.Jagtuniverset.dk sørger for fyldestgørende information om, hvilke omkostninger, du selv skal afholde i forbindelse med vores kurser og jagtrejser. Vi tager intet ansvar for, at tjenesteydelsen bliver forringet som følge af, at du har ikke har indkøbt det rette udstyr til rejsen, bøger til kurserne og lign.

Vær desuden opmærksom på, at du selv er ansvarlig for gyldighed og udløbsdatoer i forhold til dine personlige papirer. Herudover er du selv ansvarlig for at have gyldig våbentilladelse, ligesom du er ansvarlig for at have korrekte billetter, visum etc. i forbindelse med jagtrejser, hvor transport ikke er en del af købet. 
Vi er selvfølgelig behjælpelig såfremt du måtte have nogle spørgsmål.

Opstår der udefrakommende hindringer såsom snestorm, storm og lign. der ikke kunne forudses ved aftalens indgåelse og som hindrer opfyldelse af arrangementet, forbeholder jagtuniverset sig ret til at aflyse arrangementet mod tilbagebetaling af købsprisen. Jagtuniverset er ikke erstatningsansvarlig for omkostninger, som deltagerne selv har pådraget sig i forbindelse med arrangementet, såsom eksempelvis annullering af transport, hotel, bespisning mv.

Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)

For at du kan indgå aftale med os på www.Jagtuniverset.dk, har vi brug for følgende oplysninger:

Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail adresse
CPR nummer*
Jagttegn*
Våbentilladelse*

*Kun I tilfælde af køb af våben, lyddæmpere mv. hvor der kræves registrering hos politiet. 
Ved køb af jagttegnskurser indhentes købers CPR-nummer, og det indberettes herefter til Naturstyrelsen.

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Jagtuniverset ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. 
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren Lasse Bohart og Partner Terje A. Nakel for Jagtuniverset ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
Den dataansvarlige på www.Jagtuniverset.dk er Direktør Lasse Bohart.
Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.
Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Oplysninger afgivet til www.Jagtuniverset.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos Jagtuniverset ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Jagtuniverset ApS via info@jagtuniverset.dk.

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@jagtuniverset.dk eller på telefon (+45) 53 66 65 55. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens vej 35, 2500 Valby, via www.forbrug.dk. Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.

Hvis du skulle have yderligere spørgsmål, så er du også velkommen til at kontakte os på info@jagtuniverset.dk eller tlf. (+45) 53 66 65 55 mellem kl. 10:00 og 17:30 på hverdage og kl. 10:00 og 14:00 på lørdage. Vi beder dig have dit ordrenummer klar.